Torsdag d. 22/10-15
Så er det blevet tid til endnu en update... Dagene flyver simpelthen af sted hernede med høj fart.
So... De sidste dage i sidste uge stod på mere arbejde, men alle var en smule trætte og demotiverede, så der gik også meget basketball og pjat i det. Men vi er noget længere og kan se fremskridt :D
Fredag sluttede drengene af med at påbegynde en vandkamp - dem mod mig ... Resultatet var en gennemblødt Helene, som måtte tage våd ind til Thamel direkte efter arbejde. Vi morede os dog og efter et bad med masser (læs: stort overforbrug - da vi snakker om muddervand med cement, sand, mursten og dyr i) af sæbe på vores hotel, tog vi ud i byen igen. Julia og jeg havde bestilt tid til massage på klinikken 'Seeing hands', så her tog vi ned først. Seeing hands er et engelsk projekt, hvor man har valgt at uddanne blinde Nepalesere til massører , så også de kan få et job. Det var noget af en oplevelse! De var super dygtige til engelsk og havde fuldstændig styr på hvad de lavede. Det var smertefuldt - jeg havde nemlig bedt om sportsmassage - men føltes vidunderligt bagefter. Vi gik direkte til restauranten 'Ice and Fire' og fik for første gang i Nepal pizza. Det var HERLIGT !!! Maden var super lækker, og vi havde en hyggelig aften. Vi var dog lidt skuffede over, at maden ikke kom samtidig.
Efter maden satte vi kursen mod udkanten af Thamel, hvor Tom (en tidligere frivillig) har lejet sig ind i en lejlighed og holdt fest. Vejen derhen var noget af en oplevelse. Først satte vi os op i en Rikshaw (en cykeltaxi) alle tre og blev kørt til et hotel, som skulle være i nærheden. Manden kæmpede sig igennem gaderne - han var for høflig til at sige noget, men tre på en cykel var vidst lige tungt nok. Det vidste sig så, at der stadig var et godt stykke. Vi fik stoppet en bil med et par fyre, som ville give os et lift - men vi endte med at køre den forkerte vej og måtte derfor alligevel gå et stykke. Vi nåede dog frem og var hos Tom i lidt over en time. Herefter satte vi kursen mod Thamel til fods. På vejen gik Julia og jeg og leg 'find en sang med ordet ___' ... Det var vildt hyggeligt! Herefter tog vi på klubben 'OMG' - navnet siger det hele :P - hvor vi festede til de lukkede. Herefter tog vi tilbage til hotellet, hvor vi snakkede til kl. 3.20.
Lørdag stod vi op kl. 5.30 for at gå ned til Kantipath igen og snuppe bussen mod Chitwan. Turen var ligeså bumlet, som den var mod Pokhara og da vi stoppede for morgenmad, måtte vi endnu engang løbe efter bussen, som begyndte at køre før vi havde fået vores mad. Efter 7 timer nåede vi frem til et super hyggeligt hotel. Vi spiste frokost med det samme. Herefter slappede vi af i en times tid, før vi gik på gåtur i junglen. Vi blev præsenteret for deres elefanthuse, som de er meget stolte af. Men de mandlige elefanters fødder er bundet fuldstændig sammen - åbenbart fordi de kan være meget aggressive - det var meget ubehageligt at kigge på. Derefter gik vi blot og kiggede lidt på landskabet inden vi så solnedgangen nede ved floden. Det var super smukt. Derefter gik vi tilbage på hotellet, hvor vi spillede kort indtil vi skulle spise og herefter stod aftenen blo på snak, indtil vi lagde os til at sove.
Søndag stod vi op kl. 6 for at spise morgenmad en halv time
efter. Vi tog derefter ned til floden, satte os i en båd og sejlede af sted. På
vejen passerede vi adskillige krokodiller, så det blev anbefalet at blive i
båden :P Vi stod ud af den længere inde i junglen og fortsatte til fods. Her
blev vi udsat for adskillige insekter og jeg blev bidt af en igle. Det var sjovt! På vejen passerede vi også et næsehorn. Det var en vild oplevelse.
Næsehornet var ikke mere en 5 meter fra os og vi måtte være helt stille for
ikke at genere den. Turen tog i alt 3 timer og da vi kom tilbage, var vi fuldstændig
smadrede og trætte. Vi lagde os blot i sengen indtil frokost. Herefter tog vi
på endnu en tur i junglen, denne gang på jeep-safari. Her stod den mest på
fugle, dådyr og en enkelt krokodille. Det var sjovt at se junglen fra en anden
vinkel, men det føltes en smule turistet, da vi kørte sammen vej frem og
tilbage og derfor kun fik 1 rute at se. Vi ville gerne have været dybere :P Vi
så desværre ingen tiger :(
Anyway... Vi blev sat af i Thamel, hvor vi gik rundt og småshoppede lidt. Vi fandt en butik, hvor de sælger Haribo og chokoladekiks - så jeg er i himlen. Og de andre blev overbevist om at det var lækkert , så de har også købt et lager med hjem. Vi spiste på 'The French Bakery' - de havde dog ingen kanelsnegle, så jeg måtte nøjes med french toast.
Så er det blevet tid til endnu en update... Dagene flyver simpelthen af sted hernede med høj fart.
So... De sidste dage i sidste uge stod på mere arbejde, men alle var en smule trætte og demotiverede, så der gik også meget basketball og pjat i det. Men vi er noget længere og kan se fremskridt :D
Fredag sluttede drengene af med at påbegynde en vandkamp - dem mod mig ... Resultatet var en gennemblødt Helene, som måtte tage våd ind til Thamel direkte efter arbejde. Vi morede os dog og efter et bad med masser (læs: stort overforbrug - da vi snakker om muddervand med cement, sand, mursten og dyr i) af sæbe på vores hotel, tog vi ud i byen igen. Julia og jeg havde bestilt tid til massage på klinikken 'Seeing hands', så her tog vi ned først. Seeing hands er et engelsk projekt, hvor man har valgt at uddanne blinde Nepalesere til massører , så også de kan få et job. Det var noget af en oplevelse! De var super dygtige til engelsk og havde fuldstændig styr på hvad de lavede. Det var smertefuldt - jeg havde nemlig bedt om sportsmassage - men føltes vidunderligt bagefter. Vi gik direkte til restauranten 'Ice and Fire' og fik for første gang i Nepal pizza. Det var HERLIGT !!! Maden var super lækker, og vi havde en hyggelig aften. Vi var dog lidt skuffede over, at maden ikke kom samtidig.
Efter maden satte vi kursen mod udkanten af Thamel, hvor Tom (en tidligere frivillig) har lejet sig ind i en lejlighed og holdt fest. Vejen derhen var noget af en oplevelse. Først satte vi os op i en Rikshaw (en cykeltaxi) alle tre og blev kørt til et hotel, som skulle være i nærheden. Manden kæmpede sig igennem gaderne - han var for høflig til at sige noget, men tre på en cykel var vidst lige tungt nok. Det vidste sig så, at der stadig var et godt stykke. Vi fik stoppet en bil med et par fyre, som ville give os et lift - men vi endte med at køre den forkerte vej og måtte derfor alligevel gå et stykke. Vi nåede dog frem og var hos Tom i lidt over en time. Herefter satte vi kursen mod Thamel til fods. På vejen gik Julia og jeg og leg 'find en sang med ordet ___' ... Det var vildt hyggeligt! Herefter tog vi på klubben 'OMG' - navnet siger det hele :P - hvor vi festede til de lukkede. Herefter tog vi tilbage til hotellet, hvor vi snakkede til kl. 3.20.
Lørdag stod vi op kl. 5.30 for at gå ned til Kantipath igen og snuppe bussen mod Chitwan. Turen var ligeså bumlet, som den var mod Pokhara og da vi stoppede for morgenmad, måtte vi endnu engang løbe efter bussen, som begyndte at køre før vi havde fået vores mad. Efter 7 timer nåede vi frem til et super hyggeligt hotel. Vi spiste frokost med det samme. Herefter slappede vi af i en times tid, før vi gik på gåtur i junglen. Vi blev præsenteret for deres elefanthuse, som de er meget stolte af. Men de mandlige elefanters fødder er bundet fuldstændig sammen - åbenbart fordi de kan være meget aggressive - det var meget ubehageligt at kigge på. Derefter gik vi blot og kiggede lidt på landskabet inden vi så solnedgangen nede ved floden. Det var super smukt. Derefter gik vi tilbage på hotellet, hvor vi spillede kort indtil vi skulle spise og herefter stod aftenen blo på snak, indtil vi lagde os til at sove.
Søndag stod vi op kl. 6 for at spise morgenmad en halv time
efter. Vi tog derefter ned til floden, satte os i en båd og sejlede af sted. På
vejen passerede vi adskillige krokodiller, så det blev anbefalet at blive i
båden :P Vi stod ud af den længere inde i junglen og fortsatte til fods. Her
blev vi udsat for adskillige insekter og jeg blev bidt af en igle. Det var sjovt! På vejen passerede vi også et næsehorn. Det var en vild oplevelse.
Næsehornet var ikke mere en 5 meter fra os og vi måtte være helt stille for
ikke at genere den. Turen tog i alt 3 timer og da vi kom tilbage, var vi fuldstændig
smadrede og trætte. Vi lagde os blot i sengen indtil frokost. Herefter tog vi
på endnu en tur i junglen, denne gang på jeep-safari. Her stod den mest på
fugle, dådyr og en enkelt krokodille. Det var sjovt at se junglen fra en anden
vinkel, men det føltes en smule turistet, da vi kørte sammen vej frem og
tilbage og derfor kun fik 1 rute at se. Vi ville gerne have været dybere :P Vi
så desværre ingen tiger :(
Herefter tog vi hjem til aftensmad, hvor vi sad længe og snakkede. Til sidst
vand trætheden dog over mig og jeg gik i seng.
Mandag stod vi igen op kl. 6 for at tage ud og se på fugle nede ved floden. Vi var alle en smule skeptiske, da fugle ikke er vores største interesse og vi var trætte, men da vi kom derned, stod der flere næsehorn og badede i floden. Det blev derfor en super fed tur alligevel. Bagefter tog vi tilbage til hotellet, pakkede vores ting og satte kursen hjemad. Vi måtte sige farvel til Anne, som skulle videre til Pokhara, hvor hun skal arbejde på miljøprojektet. Hun slutter sig dog til os i næste uge, når vi skal vandre i bjergene (JEG HAR NEMLIG VALGT AT TAGE MED TIL ANNAPURNA!!!!), så det er kun midlertidigt. Turen hjem var rigtig hyggelig. Julia og jeg sad og snakkede om hele oplevelsen ved at være i Nepal. De mange indtryk, som man oplever. Alt det gode. Alt det negative. Og den underlige følelse ved at føle sig hjemme i et andet land.
Mandag stod vi igen op kl. 6 for at tage ud og se på fugle nede ved floden. Vi var alle en smule skeptiske, da fugle ikke er vores største interesse og vi var trætte, men da vi kom derned, stod der flere næsehorn og badede i floden. Det blev derfor en super fed tur alligevel. Bagefter tog vi tilbage til hotellet, pakkede vores ting og satte kursen hjemad. Vi måtte sige farvel til Anne, som skulle videre til Pokhara, hvor hun skal arbejde på miljøprojektet. Hun slutter sig dog til os i næste uge, når vi skal vandre i bjergene (JEG HAR NEMLIG VALGT AT TAGE MED TIL ANNAPURNA!!!!), så det er kun midlertidigt. Turen hjem var rigtig hyggelig. Julia og jeg sad og snakkede om hele oplevelsen ved at være i Nepal. De mange indtryk, som man oplever. Alt det gode. Alt det negative. Og den underlige følelse ved at føle sig hjemme i et andet land.
Det er simpelthen så svært at beskrive! Forleden blev jeg stillet det mest simple, men samtidig det sværeste spørgsmål. 'Hvad er dine tanker omkring turen 'so far'?'. Jeg sad længe og tænkte over det rigtige svar. Men jeg kan ikke give jer det. Slet ikke i en kort version. Hver dag oplever jeg så mange ting. Rigtig mange af dem har været blandt de bedste oplevelser i hele mit liv. Jeg er omgivet af søde mennesker og er kommet meget tæt på flere af dem. På andre tidspunkter oplever jeg ting, som skræmmer mig og gør mig så forarget, at jeg får lyst til at pakke min kuffert lige med det samme og tage hjem til dejlige, trygge Danmark. Jeg har ikke fortrudt, at jeg er her. Og jeg vil anbefale alle at gøre det samme. Man lærer sig selv at kende på en anden måde og man bliver virkelig udfordret. Til tider er det virkelig en kamp. Men størstedelen af tiden er det den fedeste oplevelse.
Anyway... Vi blev sat af i Thamel, hvor vi gik rundt og småshoppede lidt. Vi fandt en butik, hvor de sælger Haribo og chokoladekiks - så jeg er i himlen. Og de andre blev overbevist om at det var lækkert , så de har også købt et lager med hjem. Vi spiste på 'The French Bakery' - de havde dog ingen kanelsnegle, så jeg måtte nøjes med french toast.
Luc, Julia og jeg fortsatte shopperiet lidt efter - hvilket endte med at
koste mig dyrt, da jeg faldt over en fantastisk læderjakke, som nu er grunden
til, jeg kommer til at leve at rugbrødsmadder resten af mit liv. Men den var
flot!!! Julia havde fået lov at overnatte hos os, da hun ellers ville være alene hos sin værtsfamilie.
Så vi tog alle hjem og spiste. Herefter snakkede vi indtil kl. 1, hvor
søvnmanglen meldte sin ankomst og vi endelig faldt i søvn..
Tirsdag stod vi op lidt før 8, spiste morgenmad derhjemme og satte derefter kursen mod Thamel, hvor Julia skulle købe de sidste gaver og jeg fik købt lidt også... remember I said I was broke yesterday?... that's even more true now :( . Vi spiste på taget af restauranten 'Helena's'. Det var rigtig hyggeligt, men maden var ikke overbevisende. Herefter tog vi til hotellet 'Shambala', som har en 'infinity-pool' på taget. Her brugte vi hele eftermiddagen og spiste os fede i snacks. Internettet var super godt, så jeg fik skypet lidt og vi fik også set 'Inside nature's giants', hvor de fangede en flodhest og skar den op for at studere dens krop. Det var vildt underligt, men også super sjovt og spændende (ikke lige hvad jeg havde forudset at gøre i Nepal)! Til sidst udfordrede Luc mig til at hoppe i vandet, fordi jeg havde betalt for det, men syntes det var for koldt. Det gjorde jeg så, og det var skønt at svømme rundt, samtidig med jeg kunne se udover hele Kathmandu by night.
Vi afsluttede aftenen med middag på OR2K, hvor Julia og jeg blot delte en pasta. Luc følte sig småsyg, så vi tog en taxa hjem. Chaufføren var super sød - fortalte os om Nepal, hvad vi burde se og lod Julia trykke hornet i bund. Han grinte af os, da vi kommenterede på, at de bruger hornet meget. "There's a dog" *dyyyt*... "There's a cat" *dyyyt*... "There's a car" *dyyyyt*. Det blev vidst en leg for ham at gøre det så meget som muligt på turen. Da vi kom hjem, så vi the Notebook, som Luc og jeg havde købt. Jeg var dog så træt, at jeg faldt i søvn undervejs. Tragisk at gøre til den film. Men nødvendigt.
I går vågnede vi igen omkring 8 og spiste morgenmad med familien. Derefter satte vi os op på taget i 25 + grader. Vi fik tika af vores værtsfar, som start på dagen. Tika ønsker held og lykke. Familien havde købt en ged, da man per tradition slagter en ged og tilbereder den i løbet af dage. Vi var alle med til at se det, selvom jeg måtte holde mig på afstand for ikke at besvime. Det var en ubehagelig oplevelse, men en del af kulturen. Festivalen minder på mange måder om jul. Familien samles, der laves god mad (som denne gang blev tilberedt over et bål pga. benzinmangel), man spiller kort, børnene får gaver og lignende. Det er en meget speciel oplevelse at være en del af. Desværre tog Julia hjem i går, hvilket er ret hårdt, da vi er blevet meget tætte. Heldigvis bor hun i England, og vi har allerede planer om at mødes og se forestillinger sammen i London, besøge hinandens familier og tage til Californien næste sommer for at besøge Luc.
Tirsdag stod vi op lidt før 8, spiste morgenmad derhjemme og satte derefter kursen mod Thamel, hvor Julia skulle købe de sidste gaver og jeg fik købt lidt også... remember I said I was broke yesterday?... that's even more true now :( . Vi spiste på taget af restauranten 'Helena's'. Det var rigtig hyggeligt, men maden var ikke overbevisende. Herefter tog vi til hotellet 'Shambala', som har en 'infinity-pool' på taget. Her brugte vi hele eftermiddagen og spiste os fede i snacks. Internettet var super godt, så jeg fik skypet lidt og vi fik også set 'Inside nature's giants', hvor de fangede en flodhest og skar den op for at studere dens krop. Det var vildt underligt, men også super sjovt og spændende (ikke lige hvad jeg havde forudset at gøre i Nepal)! Til sidst udfordrede Luc mig til at hoppe i vandet, fordi jeg havde betalt for det, men syntes det var for koldt. Det gjorde jeg så, og det var skønt at svømme rundt, samtidig med jeg kunne se udover hele Kathmandu by night.
Vi afsluttede aftenen med middag på OR2K, hvor Julia og jeg blot delte en pasta. Luc følte sig småsyg, så vi tog en taxa hjem. Chaufføren var super sød - fortalte os om Nepal, hvad vi burde se og lod Julia trykke hornet i bund. Han grinte af os, da vi kommenterede på, at de bruger hornet meget. "There's a dog" *dyyyt*... "There's a cat" *dyyyt*... "There's a car" *dyyyyt*. Det blev vidst en leg for ham at gøre det så meget som muligt på turen. Da vi kom hjem, så vi the Notebook, som Luc og jeg havde købt. Jeg var dog så træt, at jeg faldt i søvn undervejs. Tragisk at gøre til den film. Men nødvendigt.
I går vågnede vi igen omkring 8 og spiste morgenmad med familien. Derefter satte vi os op på taget i 25 + grader. Vi fik tika af vores værtsfar, som start på dagen. Tika ønsker held og lykke. Familien havde købt en ged, da man per tradition slagter en ged og tilbereder den i løbet af dage. Vi var alle med til at se det, selvom jeg måtte holde mig på afstand for ikke at besvime. Det var en ubehagelig oplevelse, men en del af kulturen. Festivalen minder på mange måder om jul. Familien samles, der laves god mad (som denne gang blev tilberedt over et bål pga. benzinmangel), man spiller kort, børnene får gaver og lignende. Det er en meget speciel oplevelse at være en del af. Desværre tog Julia hjem i går, hvilket er ret hårdt, da vi er blevet meget tætte. Heldigvis bor hun i England, og vi har allerede planer om at mødes og se forestillinger sammen i London, besøge hinandens familier og tage til Californien næste sommer for at besøge Luc.
Der er desuden kun 3 dage til, at vi sætter
kursen mod Annapurna Circuit. Anne har sendt mig billeder fra hendes nye hus,
som ligger i det område, hvor man starter vandringen. Udsigten er fantastisk !
Det bliver garanteret virkelig hårdt. Men jeg er sikker på det bliver det hele
værd!
I dag har vi fået den sidste Tika, som afslutter festivalen. Den ønsker held og lykke for fremtiden. Samtidig med den bliver lagt på, siger manden i huset en bøn for en og man får derefter penge, som ønsker rigdom i livet. Alt er lukket i dag, så dagen står på afslapning.
I dag har vi fået den sidste Tika, som afslutter festivalen. Den ønsker held og lykke for fremtiden. Samtidig med den bliver lagt på, siger manden i huset en bøn for en og man får derefter penge, som ønsker rigdom i livet. Alt er lukket i dag, så dagen står på afslapning.
Håber fortsat I har det fantastisk i kolde Danmark. Jeg tænker virkelig meget på jer. Og sender mange solrige hilsner herfra :P
Ingen kommentarer:
Send en kommentar